Forretningsbetingelser

1/ Undervisningsabonnement

Et undervisningsabonnement gælder et undervisningsforløb i ét fag med én underviser, jf. pkt. 1/1/.

1/1/ Binding: Et undervisningsabonnement løber, indtil du opsiger det. Det har en bindingsperiode på 3 måneder, jf. dog pkt. 4/3/1/. Efter bindingsperioden kan du frit opsige abonnementet senest 15 dage inden sidste betalingsdato. Hvis du ikke afholder timerne inden for den pågældende måned, bortfalder de. Ved sygdom tilbyder vi erstatningsundervisning enten den samme måned eller den efterfølgende måned.

Efter bindingsperioden har du mulighed for at skifte til et nyt fag, som du ønsker hjælp i. Der er en ny bindingsperiode på 3  måneder på det nye forløb i undervisningsabonnementet, jf. dog pkt. 4/3/1/. Det samme gælder eventuelt efterfølgende forløb.

1/2/ Krav: For at oprette et undervisningsabonnement er det et krav, at du tilknytter et dankort til automatisk betaling.

1/3/ Depositum: Når du bestiller et undervisningsabonnement, tager vi et depositum på 850 kr., jf. dog pkt. 4/3/1. Vi fratrækker depositummet i betalingen for den sidste måned i abonnementet.

Når du har betalt depositummet, starter vi arbejdet med at finde den rette underviser til dig. Du får besked på mail, når din underviser er fundet, og underviseren kontakter dig med henblik på at aftale opstart på undervisningsforløbet.

Hvis det mod forventning ikke lykkes os at finde en underviser, tilbagebetaler vi depositummet. Hvis du fortryder købet, efter at vi har påbegyndt vores arbejde med at finde den rette underviser, tilbagebetaler vi ikke depositummet. Depositummet bortfalder også, hvis du ikke betaler for den første måned inden for den aftalte frist, jf. pkt. 1/4/, eller hvis du ikke overholder betalingerne for de øvrige måneder i din gældende bindingsperiode, jf. pkt. 1/1/ og pkt. 4/3/1/.

1/4/ Betaling: Samtidig med, at du får besked om, at vi har fundet din underviser, jf. pkt. 1/3/, udsteder vi en faktura for den første måned af undervisningsabonnementet. Beløbet trækkes automatisk via dit tilmeldte betalingskort 2 dage senere. Hvis betalingen ikke sker, kan vi ikke holde underviseren reserveret til dig, og dit depositum bortfalder.

1/5/ Booking af underviser: Din underviser er booket til dig og I kan holde undervisning, så snart vi registrerer betalingen for den første måned af abonnementet. Det sikrer dig dit match, uanset om I begynder med det samme eller har aftalt opstart på et senere tidspunkt. 

Din underviser er booket, så længe abonnementet er aktivt og tilknyttet en gyldig betalingsaftale. Når du opsiger abonnementet, jf. pkt. 1/1/, ophører forløbet og bookingen af din underviser automatisk enten, når I har brugt de sidste timer, eller når der er gået én måned efter betalingen af den sidste måned af abonnementet – alt efter hvad der indtræffer først. Hvis der ikke er tilknyttet en gyldig betalingsaftale, standser vi forløbet og bookingen med øjeblikkelig virkning. 

1/6/ Undervisningsfri periode: Du kan efter forudgående skriftlig aftale med Studiecoachen få en undervisningsfri periode på op til 2 hele abonnementsmåneder inden for en løbende periode på 12 måneder.

I den undervisningsfrie periode forbliver din underviser booket til dig, og abonnementsbetalingen fortsætter, men der afholdes ikke undervisning. Når abonnementet er opsagt, og abonnementsbetalingen er ophørt, forlænges forløbets gyldighedsperiode med den undervisningsfrie periodes længde, så timerne fra perioden kan afholdes efterfølgende.

2/ Startpakke

En startpakke gælder et undervisningsforløb i ét fag med én underviser, jf. dog pkt. 3/.

2/1/ Binding: En startpakke er på minimum 10 timer, og der er binding på alle timerne i den startpakke, du bestiller.

2/2/ Gyldighedsperiode: Gyldighedsperioden på en given startpakke fremgår af hjemmesiden under den pågældende startpakke. Underviseren er i gyldighedsperioden til rådighed inden for det antal timer, du har købt. Eventuelt ubrugte timer bortfalder ved gyldighedsperiodens udløb.

Du har mulighed for at forlænge gyldighedsperioden ved enten

  • at købe flere timer til. For hver 5 nye timer, du køber til et forløb, forlænger vi forløbets gyldighedsperiode med 1 måned, eller
  • at købe ekstra gyldighed til 650 kr. pr. måned.

Hvis du ønsker at forlænge gyldighedsperioden, skal du kontakte os, INDEN gyldighedsperioden udløber, og timerne bortfalder.

2/3/ Depositum: Når du bestiller en startpakke, tager vi et depositum på 850 kr., med mindre du betaler hele startpakken på én gang. Depositummet fratrækkes efterfølgende i prisen på startpakken.

Når du har betalt depositummet, starter vi arbejdet med at finde den rette underviser til dig. Du får besked på mail, når din underviser er fundet, og underviseren kontakter dig med henblik på at aftale opstart på undervisningsforløbet.

Hvis det mod forventning ikke lykkes os at finde en underviser, tilbagebetaler vi depositummet eller det fulde beløb, hvis du har betalt hele startpakken på en gang.

Hvis du fortryder købet, efter at vi har påbegyndt vores arbejde med at finde den rette underviser, tilbagebetaler vi ikke depositummet. Depositummet bortfalder også, hvis du ikke betaler restbeløbet inden for den aftalte frist (jf. pkt. 2/4/).

Hvis du har betalt hele startpakken på en gang og fortryder købet, efter vi har påbegyndt vores arbejde med at finde den rette underviser, og før du har booket underviseren eller sendt materiale til underviseren, tilbagebetaler vi startpakkens pris fratrukket 850 kr. svarende til depositummet.

2/4/ Betaling: For at oprette og have en startpakke er det et krav, at du tilmelder et betalingskort til automatisk betaling. Samtidig med at du får besked om, at vi har fundet din underviser (jf. pkt. 2/3/), udsteder vi en faktura på restbeløbet for startpakken. Beløbet trækkes automatisk via dit tilmeldte betalingskort 2 dage senere. Hvis betalingen ikke sker, kan vi ikke holde underviseren reserveret til dig, og dit depositum bortfalder. Det er en betingelse for forløbet, at dit betalingskort forbliver tilmeldt automatisk betaling under hele gyldighedsperioden.  

Du betaler som udgangspunkt hele startpakken, når vi har fundet en underviser til dig. Dog kan du efter forudgående aftale med Studiecoachen betale startpakken i rater. Ved ratebetaling tager vi et administrationsgebyr på 89 kr. pr. rate. 

Første rate betaler du, når vi har fundet en underviser til dig. Efterfølgende rate betaler du som udgangspunkt d. 1. i den efterfølgende måned. 

Bemærk at du først kan afholde timerne fra den pågældende rate, når de er betalt. 

Det er et krav for at betale i rater, at du tilknytter et dankort til automatisk betaling. 

Hvis du betaler i rater, opkræver vi rategebyrerne sammen med første rate, og depositummet (jf. pkt. 2/3/) trækkes fra i den sidste rate.

2/5/ Booking af underviser: Din underviser er booket til dig, så snart du har gennemført betalingen for startpakken (eller den første rate). Dette sikrer dig dit match, uanset om I begynder undervisningen med det samme eller har aftalt at starte på et senere tidspunkt.  Startpakken skal være betalt, før du og underviseren kan begynde undervisningen.

Forløbet og din booking af underviseren ophører automatisk, når I har brugt alle timerne på forløbet, eller når gyldighedsperioden udløber– alt efter hvad der indtræffer først.

3/ Timekonto med automatisk opfyldning

Alle startpakker bliver med mindre vi aftaler andet oprettet som en timekonto med automatisk opfyldning.

Du er ikke forpligtet til at fylde flere timer på din timekonto, og du har til hver en tid mulighed for at opsige den automatiske opfyldning.

Den automatiske opfyldning sikrer, at du kan holde din underviser booket, så længe, du har brug for det, og at du ikke løber tør for timer.

Med en timekonto får du

  • mulighed for at forlænge forløbet med din underviser, indtil du ikke har brug for mere undervisning, jf. pkt. 3/1/ og 3/3/.
  • mulighed for at have flere undervisere, jf. pkt. 3/2/.
  • løbende betaling af dine timer, efterhånden som du bruger dem, jf. pkt. 3/1/.
  • fleksibilitet i planlægningen af dit undervisningsforløb, jf. pkt. 3/3/.
  • mulighed for at gemme eventuelle ubrugte timer i vores timebank, jf. pkt. 7/.

3/1/ Automatisk opfyldning: Hver gang der kun er 5 timer tilbage på dit forløb med timekonto, modtager du automatisk en ny faktura på 5 timer. Denne faktura sendes automatisk for at sikre, at du ikke løber tør for timer midt i et forløb.

Du er dog ikke forpligtet til at betale fakturaen, hvis du ikke har behov for de 5 ekstra timer. I så fald skal du blot kontakte os og meddele, at du ikke ønsker den pågældende opfyldning. Du kan naturligvis også kontakte os, hvis du ønsker at fylde flere eller færre end 5 timer på dit forløb (minimum 1 time).

Prisen for de nye timer følger den startpakke, du har købt til en start. Du har altid mulighed for at opgradere din timekonto ved at tilkøbe en større startpakke og dermed opnå en lavere timepris ved fremtidige opfyldninger.

Du kan til enhver tid afmelde den automatiske opfyldning ved at kontakte os via mail eller telefon. Hvis du ikke ønsker at tilkøbe flere timer, afsluttes forløbet automatisk, enten når de resterende timer er brugt, eller når gyldighedsperioden for din pakke udløber – alt efter hvad der indtræffer først.

3/2/ Flere undervisningsforløb: Hvis du ønsker undervisning i flere fag, har du mulighed for at booke flere undervisere fra din timekonto. Du kan fordele timerne på din timekonto mellem dine forløb og løbende booke nye undervisere, hvis du får behov for det.

Der er en minimumsbinding på hvert undervisningsforløb på 10 timer, jf. dog pkt. 4/3/1/.

Så længe du har aktive forløb tilknyttet din timekonto, har du mulighed for at starte nye forløb op til samme pris som den oprindelige startpakke ved opfyldning af timekontoen med minimum 10 timer pr. nyt forløb, jf. dog pkt. 4/3/1/.

Du får herefter tilbud om at fylde op på din timekonto med 5 timer, hver gang der er 5 timer eller derunder tilbage på hvert af dine undervisningsforløb.

Der er et depositum pr. undervisningsforløb,jf. pkt. 2/3/, som vi fratrækker i den næste faktura, du betaler.

Hvis du ikke bruger alle timer på din timekonto inden for gyldighedsperioden, har du mulighed for at gemme timer udover minimumsforbruget i vores timebank, jf. pkt. 7/.

3/3/ Gyldighedsperiode ved flere undervisningsforløb: Hvis du har booket flere undervisere ad gangen, fordeles gyldighedsperioden forholdsmæssigt mellem dine aktive forløb.

For hver 5 timer du fylder på et forløb tilknyttet din timekonto, forlænger vi gyldighedsperioden for det pågældende forløb 1 måned.

Vi kan ved booking af underviser altid aftale en senere opstart, som gyldighedsperioden løber fra, hvis du først har brug for underviseren på et senere tidspunkt.

Du har også mulighed for at købe ekstra gyldighed til et forløb uden at fylde flere timer på. Det koster 650 kr. pr. måned, du ønsker at forlænge gyldighedsperioden med, jf. pkt. 2/2/.

4/ Undervisningen og underviserens faglige kvalifikationer

4/1/ Sådan vælger vi din underviser: Alle vores undervisere har en relevant akademisk uddannelse samt undervisningserfaring.

Når vi vælger din underviser, ser vi på dit fag, dit uddannelsesniveau, dit behov og dine mål med undervisningen. Herefter udvælger vi den underviser, som vi samlet vurderer bedst kan hjælpe dig.

Med et almindeligt match får du:

  • En fagligt kvalificeret underviser, som kan hjælpe på det relevante niveau.
  • En underviser med de didaktiske kompetencer til at forklare stoffet klart og tilpasse undervisningen til dig.
  • En underviser, der er udvalgt til netop dit undervisningsforløb.
  • En underviser, som kan planlægge undervisningen med udgangspunkt i dine behov og læringsmål.

Vi foretager en samlet vurdering af underviserens faglige og didaktiske kvalifikationer i forhold til dit undervisningsbehov.

Det er derfor ikke nødvendigvis et krav, at underviseren har præcis samme uddannelse, branchebaggrund eller erfaring med den samme opgave som dig.

Når vi kan vælge bredt blandt vores kvalificerede undervisere, har vi de bedste muligheder for at finde den rette underviser til dit forløb. Vi matcher derfor ikke efter eksempelvis alder, køn, udseende, bestemte personlighedstyper eller personlige interesser.

Undervisningen foregår som udgangspunkt på dansk og kan i sjældne tilfælde foregå på norsk eller svensk. På videregående niveau kan undervisningen i sjældne tilfælde foregå på engelsk.

4/2/ Tid: Du og underviseren aftaler selv tidspunkterne for undervisningen inden for gyldighedsperioden.

4/3/ Sted: Undervisningen foregår som udgangspunkt virtuelt. Undervisningen kan på folkeskole- og gymnasieniveau foregå fysisk efter aftale, hvis det er muligt at matche med en kvalificeret underviser, som bor i dit område.

4/3/1 Krav ved fysisk undervisning: Det er en betingelse for, at Studiecoachen kan garantere dig undervisning ved fysisk fremmøde, at du enten

  • køber en timepakke på minimum 35 timer til det pågældende forløb. Der er binding på alle timerne timepakken, eller
  • køber en startpakke på minimum 10 timer med en timepris på 980 kr. pr. time. Der er binding på alle timerne i timepakken, eller
  • accepterer en bindingsperiode på 4 måneder for et standard abonnement eller 9 måneder for et lille abonnement.

Ved fysisk undervisning pålægges et transportgebyr jf. pkt. 5/1/.

Ved fysisk undervisning betales 1.700 kr. i depositum, som fratrækkes startpakkens pris eller sidste måned i abonnementet, jf. pkt. 1/3/ og 2/3/.

4/4/ Forberedelse: Kvalificeret, målrettet undervisning kræver forberedelse. Timerne i et abonnement eller i en timepakken dækker derfor både jeres undervisning og underviserens forberedelse. Det betyder, at nogle af dine timer vil gå til underviserens forberedelse af dit forløb. Forberedelsestiden afhænger af det konkrete forløb. 

Ved undervisning på folkeskole- og gymnasieniveau bruger underviseren ½ time på at forberede 1 ½ times undervisning. 

Ved undervisning på videregående niveau bruger underviseren 1 time på at forberede 1 ½ times undervisning. 

Ved opgavevejledning aftales forberedelsen individuelt mellem dig og din underviser på alle niveauer. 

Hvad underviseren bruger forberedelsestiden på afhænger af dit fag og dit behov. Underviseren kan bl.a. bruge forberedelsestid på at:

➢ Læse din opgave, give skriftlig feedback eller forberede mundtlig feedback.
➢ Udvælge relevante øvelser og materialer.
➢ Udarbejde materialer og målrette øvelser eller opgaver.
➢ Tilpasse forklaringer, så stoffet bliver forståeligt og anvendeligt for dig.
➢ Planlægge dit videre forløb, så du oplever tydelig progression.

4/5/ Materiale til undervisningen: Hvis du ønsker, at undervisningen tager udgangspunkt i bestemt materiale, er det dit ansvar at stille materialet til rådighed for underviseren. Det kan fx være opgavebeskrivelser, pensum, tekster, bøger eller tidligere besvarelser.

Du og din underviser aftaler, hvilket materiale der er relevant, og hvornår underviseren skal modtage det, så der er tid til den nødvendige forberedelse. Materialet skal være læsbart og tilgængeligt for underviseren.

5/ Priser, tillæg og betalingsansvar

Alle priser er dagspriser og er angivet ekskl. moms. Ifølge momsloven er privatundervisning af personer under 30 år momsfritaget. Priserne på vores vejledning og undervisning fremgår altid af vores hjemmeside: studiecoachen.dk

5/1/ Transporttillæg: Ved fysisk undervisning pålægger vi et transporttillæg. Kan du transportere dig hen i nærheden af underviseren, koster det 85 kr. pr. time. Ønsker du i stedet, at underviseren kommer til dig – enten hjem til dig eller et andet sted i nærheden af dig – koster det 150 kr. pr. time.

Ved fysisk undervisning regnes en undervisningsgang altid som minimum 90 minutter.

5/2/ Tillæg for særlige pædagogiske hensyn: Hvis du har en diagnose eller andre behov, som kræver særlige pædagogiske hensyn i undervisningen, sørger vi for, at dine behov bliver afdækket og indarbejdet i undervisningsforløbet.

Vi sikrer, at underviseren får de nødvendige oplysninger og adgang til specialpædagogisk sparring, når der er behov for det. Undervisningens struktur, metoder og rammer kan dermed tilpasses dine behov.

Tillægget for særlige pædagogiske hensyn er 75 kr. pr. time.

5/3/ Udvidet match-tillæg: Vores almindelige match dækker langt de fleste undervisningsbehov. Hvis undervisningsopgaven undtagelsesvis kræver særlige kvalifikationer eller rammer, kan Studiecoachen efter en konkret vurdering tilbyde et udvidet match.

Kun forhold, som er nødvendige for undervisningen, kan indgå som særlige krav i et udvidet match.

Et udvidet match kan eksempelvis være relevant, hvis du har behov for, at underviseren har:

  • En bestemt faglig specialisering.
  • Erfaring med en meget specifik opgave- eller eksamenstype.
  • En bestemt uddannelse.
  • En bestemt faglig titel.
  • En bestemt brancheerfaring.

Et udvidet match kan også være relevant, hvis:

  • Undervisningen kun kan foregå på få eller meget bestemte tidspunkter.
  • Du har behov for en særlig hurtig opstart.

Inden vi begynder arbejdet med at finde den rette underviser til dig, aftaler og bekræfter vi sammen med dig, hvilke særlige krav der indgår i det udvidede match. Studiecoachen kan afvise eller begrænse krav, som gør det urealistisk at finde en underviser.

Dine særlige krav betyder, at vi har færre undervisere at vælge imellem. Et udvidet match kræver derfor en mere omfattende arbejdsproces og koster 1.500 kr.

Du betaler tillægget sammen med depositummet, inden vi begynder matcharbejdet. Et udvidet match er ikke en garanti for, at vi kan imødekomme dine særlige krav.

5/3/1/ Hvis dine særlige krav ikke kan imødekommes: Det er en betingelse for at bestille et udvidet match, at matchprocessen fortsætter som et almindeligt match, hvis det ikke er muligt at imødekomme dine særlige krav.

På den måde stopper matchprocessen ikke. Vi fortsætter i stedet med at finde en fagligt og didaktisk kvalificeret underviser til dig gennem vores almindelige match. Denne betingelse gælder for alle udvidede match.

Finder vi en underviser gennem almindeligt match, fratrækker vi tillægget på 1.500 kr. i betalingen for din valgte startpakke eller dit undervisningsabonnement sammen med dit depositum, jf. pkt. 1/3/ og 2/3/. Du betaler dermed ikke for et udvidet match, som ikke kunne gennemføres med dine særlige krav.

Hvis Studiecoachen mod forventning heller ikke kan finde en underviser gennem almindeligt match og derfor afslutter matchprocessen, tilbagebetaler vi både depositummet og tillægget for det udvidede match.

5/3/2/ Nye eller ændrede krav: Det udvidede match omfatter kun de særlige krav, som vi har aftalt og bekræftet, inden søgningen begynder.

Nye eller ændrede krav kan kræve en ny vurdering, et nyt udvidet match og et nyt tillæg. Vi begynder ikke dette arbejde, før du har accepteret det.

5/4/ Rekruttering eller særlig opkvalificering: Hvis Studiecoachen vurderer, at vi ikke kan imødekomme dine særlige krav blandt vores eksisterende undervisere, kan vi efter en særskilt vurdering tilbyde en rekrutteringsindsats.

Det kan indebære, at vi finder og godkender en ny underviser, eller at vi opkvalificerer en af vores undervisere til opgaven.

En rekrutteringsindsats koster 4.500 kr. Rekrutteringstillægget erstatter tillægget for udvidet match. Du betaler derfor ikke begge tillæg for den samme proces med at finde den rette underviser til dig i det pågældende fag.

Vi begynder ikke en rekrutteringsindsats, før vi har orienteret dig om løsningen, og du har accepteret den ved at betale rekrutteringstillægget.

5/5/ Kundens ansvar for betaling og kortoplysninger: Det er dit eget ansvar at sikre, at der er dækning på dit tilmeldte betalingskort, så de automatiske trækninger kan gennemføres (jf. pkt. 1/4/ og pkt. 2/4/). Du har desuden pligt til løbende at vedligeholde og opdatere dine kortoplysninger i systemet ved fx udløb, spærring eller udskiftning af betalingskortet. 

6/ Aflysningspolitik

Hvis du bliver syg eller af anden årsag bliver forhindret i at overholde en aftalt undervisningsgang eller deadline, skal du give besked til underviseren hurtigst muligt og senest 24 timer før jeres aftale. Overholder du ikke denne tidsfrist, betaler du for en times undervisning.

Hvis underviseren bliver syg, får du besked hurtigst muligt, og du og underviseren aftaler derefter en ny undervisningsgang.

7/ Timebank for timekonto

Hvis du har timer tilbage på din timekonto, når gyldighedsperioden udløber,  har du mulighed for at gemme dem i vores timebank, jf. nedenfor.

Det er en forudsætning for at gemme timer i timebanken, at du har brugt minimum 10 timer pr. forløb, som du har haft knyttet til timekontoen.

Ønsker du at gemme ubrugte timer i timebanken, skal du give os besked inden udløbet af gyldighedsperioden.

Det koster 1 time i administrationsgebyr at gemme timerne i timebanken.

Du kan aktivere de gemte timer ved at købe en ny startpakke på minimum 10 timer. Vi lægger herefter de gemte timer oveni din nye startpakke. For at aktivere timerne, skal du blot henvende dig til os minimum 2 måneder forud for din eksamens- eller opgavedeadline, så du og din nye underviser har mulighed for at afholde timerne inden din deadline.

Timer gemt i timebanken er gyldige i op til seks måneder, hvorefter de bortfalder.

8/ Reklamationsret

Skulle du mod forventning være utilfreds med din underviser, skal du henvende dig til Studiecoachen i umiddelbart forlængelse af endt undervisningsgang. Det er vigtigt, at du giver os besked om din utilfredshed med det samme, så vi har mulighed for at hjælpe dit forløb på bedst mulig vis.

Studiecoachen forbeholder sig ret til at rette op på manglen ved at finde en ny underviser frem for at tilbagebetale købesummen. Reklamationer skal meddeles Studiecoachen på telefon: 93 88 35 37 eller på mail: mail@studiecoachen.dk. Du er kun berettiget til at få kompensation eller pengene retur, hvis du overholder ovenstående.

9/ Fortrydelsesret

Du har ifølge forbrugeraftaleloven ret til at fortryde den indgåede aftale. Fortrydelsesfristen gælder i 14 dage. Fortrydelsesperioden beregnes fra den dato, hvor du har bestilt startpakken eller undervisningsabonnementet.

Ønsker du ikke at starte et undervisningsforløb, skal du kontakte Studiecoachen på telefon: 93 88 35 37 eller på mail: mail@studiecoachen.dk hurtigst muligt inden for fortrydelsesfristen på 14 dage. Det er ikke gyldigt blot at give underviseren besked.

Vær opmærksom på, at fortrydelsesretten for hele startpakken/abonnementet bortfalder, når du disponerer over din undervisers tid. Det vil sige, når du og underviseren aftaler, hvornår I har første undervisningsgang, eller når du sender skriftligt materiale til underviseren for at få feedback.

Hvis du fortryder købet, efter at vi har påbegyndt vores arbejde med at finde den rette underviser, tilbagebetaler vi ikke depositummet, jf. pkt. 1/3/ og 2/3/.

10/ Ophævelse af aftale

Studiecoachen forbeholder sig retten til at ophæve enhver aftale. En sådan ophævelse skal ske enten skriftligt pr. mail eller pr. telefon. I et sådant tilfælde vil Studiecoachen tilbagebetale alle ubrugte timer.

11/ Behandling af personlige informationer

Studiecoachen forpligter sig til ikke at dele personlig information uden din forudgående tilladelse. Ved at rette henvendelse til Studiecoachen via e-mail: info@studiecoachen.dk eller telefon: +45 93 88 35 37 er det til hver en tid muligt at få oplyst, hvilke personlige oplysninger Studiecoachen har registreret om dig. I henhold til bogføringsbekendtgørelsen kan Skat indhente oplysninger i op til 5 år efter afsluttet forløb.

12/ Erstatning og ansvarsfraskrivelse

Studiecoachens erstatningsansvar begrænser sig i enhver henseende til det, du har betalt, medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler.

Betingelserne er gældende fra september 2026

Du ønskes en god fornøjelse med dit forløb hos Studiecoachen, og vi ser frem til at hjælpe dig godt igennem dit studie.

Copyright 2026 - Studiecoachen