FAQ – For elever

Her finder du svar på de spørgsmål, vores elever og studerende typisk stiller.
Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

📧  info@studiecoachen.dk 

☎️ 93 88 35 37

Studiehjælp

Hos Studiecoachen.dk hjælper vi dig med at knække koden, uanset om det er pensum, der er svært og uoverskueligt, eller eksamensangsten, der driller. Hos os får du privatundervisning med fokus på dit behov. Vores højtuddannede og erfarne undervisere hjælper dig med at hæve dit faglige niveau og få mere ro i maven.

Vi kan hjælpe i alle fag og på alle niveauer fra folkeskole til universitetet.

Vi kan hjælpe dig hele vejen igennem processen – fra problemformulering til konklusion. Vi hjælper dig både fagligt og sprogligt, og ofte mere dybdegående end din vejleder på studiet. Vi hjælper dig også med at strukturere processen, så du bruger din tid bedst muligt.
Vi kan ikke skrive din opgave for dig, men med masser af feedback og konkrete eksempler hjælper vi dig med at skrive.
Vi hjælper gerne med eksamensforberedelse frem til udleveringen af eksamensspørgsmål eller en case. Vi må ikke hjælpe under selve eksamen, heller ikke ved 24- eller 48-timers hjemmeeksamener. Det er vigtigt for os, at vores hjælp ikke er eksamenssnyd, som vil stille dig i en dårlig situation.

Vi dækker alle fag i folkeskolen og gymnasiet og langt de fleste fag på de videregående uddannelser. Vi har mange flere undervisere end dem, der fremgår på hjemmesiden, og vi rekrutterer løbende nye undervisere.

Ja. Vi kan lære dig, hvordan du laver den korrekt og hjælpe dig med at sætte den op.

Opstart

Vi har gjort det enkelt og trygt at komme i gang: 

  1. Tag det første skridt og kontakt os 

Skriv til os via vores kontaktformular her

Eller ring til os på: 93 88 35 37 

  1. Tal med os om dit behov for studiehjælp.
  2. Betal depositum på 850 kr. for at vi kan starte søgningen efter den rette underviser til dig og reservere tid i deres kalender.
  3. Vi vælger det rette match blandt vores dygtige undervisere. Din nye underviser kontakter dig og aftaler opstart på jeres forløb. 
  4. Du betaler for den startpakke eller abonnement, du ønsker. Her modregner vi depositummet.  

Dit forløb starter, og du og din underviser arbejder sammen mod dine mål.

Vi vælger vores undervisere ud fra deres faglige niveau, pædagogiske kompetencer, erfaring som eksaminator eller censor, og deres evne til at skabe motiverende og trygge undervisningsforløb.

Når vi finder den rette underviser til dig, ser vi selvfølgelig på de faglige krav i faget. Vi ser også på, hvad du har fortalt os om dit behov for hjælp, fx dit niveau og eventuelle udfordringer, dine mål og hvordan du lærer bedst.

Depositummet sikrer, at du hænger på, mens vi arbejder på at finde den rette underviser til dig, og det sikrer, at der er reserveret tid til dig i underviserens kalender.

Hvis du køber en startpakke, fratrækker vi dit depositum i pakkens pris. Køber du et abonnement, bliver depositummet trukket fra i betalingen af den sidste måned. 

Hvis ikke vi kan finde en underviser til dig, får du dit depositum tilbage. 

Du får ikke dit depositum tilbage, hvis du alligevel ikke ønsker et forløb hos os, efter at vi har brugt tid på at lede efter en underviser til dig.

Typisk tager det omkring en uge at få en underviser, fra du betaler depositum. Nogle gange tager det kun et par dage. 

Det er dog vigtigt, at du bestiller en underviser i så god tid som muligt, da vores undervisere hurtigt bliver booket op i de travle eksamensperioder.

Ja. Vi tilbyder også holdundervisning, hvis I er flere, der ønsker undervisning sammen. 

Læs mere om holdundervisning her 

Startpakker og gyldighedsperiode

Ja. Du kan betale alle vores startpakker i rater. Det koster et ratebegyr. Du skal være opmærksom på, at du aldrig kan holde flere timer, end du har betalt for. 

Du betaler første rate, når du booker din underviser. Næste rate betaler du typisk den 1. i næste måned.

Du kan bruge timerne inden for din pakkes gyldighedsperiode, som du finder på vores hjemmeside. 

Priser og gyldighedsperiode for startpakker 

Vi kalder også denne periode for bookingperiode, fordi det er den periode, hvor du kan booke din underviser og holde dine timer. 

Det er altid en god ide fra starten at aftale med din underviser, hvordan I vil bruge dine timer, så du har de bedste muligheder for at bruge dem, inden de udløber.

Hvis du har timer tilbage efter din eksamen, kan du stadig bruge underviseren til at komme godt igang med næste skoleår eller semester. 

Du kan altid forlænge bookingperioden ved at købe timer eller måneder til dit forløb. 

Læs mere her 

Ja. Du kan altid købe ekstra timer. Når du køber ekstra timer til et forløb, forlænger du også din gyldighedsperiode – altså den periode, som du kan booke og holde din undervisning i.

Alle vores startpakker er tilknyttet en timekonto med automatisk opfyldning. Du kan nemt opsige din timekonto ved at skrive eller ringe til os, hvis du ikke ønsker tilbud om automatisk opfyldning. 

Timekontoen giver dig mulighed for at have din underviser booket, så længe du ønsker, og sikrer, at du ikke løber tør for timer op til en vigtig deadline. 

Med en timekonto får du automatisk tilbudt at købe 5 timer mere, når du har 5 timer – eller derunder – tilbage på dit forløb. For hver gang du køber 5 timer til, har du din underviser booket en måned mere. På den måde kan du nemt få al den undervisning, du har behov for.

Du er aldrig bundet til at købe flere timer ud over timerne i din startpakke. Når du ikke ønsker flere timer, giver du os blot besked på mail eller telefon.

Ja. Du kan forlænge gyldighedsperioden på 2 måder: 

➢ Du kan købe flere timer til forløbet. For hver 5 timer, du køber, forlænger vi gyldighedsperioden med 1 måned.
➢ Du kan købe forlænget gyldighed for 650 kr. pr. måned.

Du kan selvfølgelig kombinere de 2 muligheder, som de passer til dit behov.

Som udgangspunkt ja – så længe underviseren har ledige tider. Jo før du køber flere timer eller forlænget gyldighed til forløbet, jo større sikkerhed har du for, at din underviser ikke bliver booket til anden side.

Når du ønsker at stoppe din timekonto med automatisk opfyldning, kontakter du os på mail eller telefon.

Når du køber en startpakke, har du underviseren til rådighed i det antal timer, som pakken indeholder inden for pakkens gyldighedsperiode. 

Timerne er dine, indtil forløbet udløber. Du kan ikke få eventuelle ubrugte timer refunderet, men du kan bruge dem på både opgavehjælp, repetition, eksamensforberedelse m.m. inden for gyldighedsperioden.

Når gyldighedsperioden udløber, bortfalder eventuelle ubrugte timer. 

Du kan altid forlænge gyldigheden ved at kontakte os inden udløbsdatoen og enten

➢ købe flere timer eller 

➢ købe forlænget gyldighed  

For hver 5 timer du køber til, forlænges dit forløb med en måned.

Du kan købe forlænget gyldighed for 650 kr. pr. måned.

Undervisningsabonnementer

Vores undervisningsabonnementer er ideelle til dig, der ønsker hjælp over en længere periode og gerne vil dele betalingen op. Du og underviseren laver faste aftaler om undervisning hver eller hver anden uge. 

Abonnementet giver dig kontinuitet og forudsigelighed i forløbet. Du har din egen højtuddannede og erfarne underviser til rådighed til faste undervisningsgange hver eller hver anden uge. Du og underviseren aftaler selv tidspunkterne. 

Du betaler for abonnementet månedligt, så længe du har brug for det (minimum 3 måneder). Det løber, indtil du opsiger det.

Ved et abonnement har du faste aftaler med din underviser hver eller hver anden uge, og du skal bruge abonnementets timer inden for den pågældende måned. 

Ved sygdom eller ferie, har du mulighed for at aftale erstatningsundervisning i den næste måned. 

Når du opsiger dit abonnement, er timerne gyldige i en måned fra sidste betalingsdag.

Når du ønsker at opsige dit abonnement, skriver du til os med minimum 15 dages varsel før din næste betaling af abonnementet:

📧 info@studiecoachen.dk 

Vær opmærksom på, at du tidligst kan opsige abonnementet ved bindingsperiodens udløb.

Online undervisning Fysisk undervisning
Lille abonnement

2 timer hver anden uge

3 måneder 9 måneder
Standard abonnement

2 timer hver uge

3 måneder 4 måneder
Udvidet abonnement

2 timer 2 gange hver uge

3 måneder 3 måneder

Et abonnement gælder for én underviser i ét fag. Du kan have flere abonnementer ad gangen, hvis du ønsker hjælp til flere fag. 

Efter bindingsperiodens udløb har du også mulighed for at skifte underviser i dit abonnement, hvis du ønsker at fortsætte abonnementet med hjælp til et nyt fag. 

Når du skifter underviser og fag, starter en ny bindingsperiode.

Praktik omkring undervisningen

Langt de fleste af vores forløb foregår online. Det er fleksibelt for både dig og underviseren. Og gør det muligt at finde den bedst kvalificerede underviser til dig, ligegyldigt hvor du befinder dig henne. 

På folkeskoleniveau tilbyder vi fysisk undervisning i de større byer, hvis du vælger en startpakke på minimum 35 timer eller forlænger bindingsperioden på et abonnement. Der er et transporttillæg ved fysisk undervisning. 

Hvis det kan lade sig gøre, tilbyder vi også fysisk undervisning på gymnasieniveau. Det er der større chance for det i de større byer og inden for de mest efterspurgte fag.

Du og din underviser aftaler selv tidspunkter for din undervisning. I kan planlægge undervisning som det passer dit og underviserens skema i både dagtimer, om aftenen, i weekender og i ferier. 

Vi anbefaler, at du planlægger din undervisning med underviseren i god tid, så du giver dig selv de bedste muligheder for at arbejde med faget.

Vi ved, at gode resultater kræver kontinuitet. Et minimumsforløb på 10 timer giver underviseren mulighed for at lære dig, dine styrker og dine udfordringer at kende og skabe et forløb, der reelt løfter dig fagligt.

Kontakt os med det samme og fortæl os, hvad det er, der ikke fungerer. Så hjælper vi dit forløb på rette kurs igen. Og hvis det ikke kan lade sig gøre med den samme underviser, finder vi en anden underviser, der passer bedre til dine behov.

Dine timer går både til din undervisning og underviserens forberedelse. 

Din uddannede underviser vil altid forberede sig grundigt for at sikre et målrettet og effektivt forløb. Det er din garanti for undervisning af høj faglig kvalitet – ikke standardløsninger. 

Forberedelsestiden svarer til det niveau, som dine undervisere på dit studie har til at forberede sig, og den sikrer et meget bedre udbytte af din tid med underviseren.

Ved skriftlige opgaver aftaler du omfanget af den skriftlige feedback med din underviser.

Fordi god undervisning starter før jeres møde. Forberedelsen gør det muligt for underviseren at møde dig velforberedt, forstå dine behov og tilpasse undervisningen præcist til dit niveau og dine mål. Det giver mere udbytte af hver eneste undervisningstime.

Det afhænger af dit fag og dit behov. Underviseren kan bl.a. bruge forberedelsestid på at:

➢ Læse din opgave, give skriftlig feedback eller forberede mundtlig feedback.
➢ Udvælge relevante øvelser og materialer.
Udarbejde materialer og målrette øvelser eller opgaver.
Tilpasse forklaringer, så stoffet bliver forståeligt og anvendeligt for dig.
Planlægge dit videre forløb, så du oplever tydelig progression.

Du får et personligt tilrettelagt forløb med en engageret og omsorgsfuld faglig underviser, som følger din udvikling tæt. Det skaber tryghed, motivation og bedre læring – og giver dig de bedste forudsætninger for at rykke dig fagligt.

Nej. Uanset om du vælger et abonnement eller en startpakke, er forberedelse og opfølgning altid en del af dit forløb.

Elever og forældre anbefaler os

★★★★★

Fuldstændig fantastisk oplevelse.

Det er nu 2. gang vores familie gør brug af Studie Coachen, først for 2 år siden hvor min ældste datter fik uvurderlig hjælp til SRP og historie og igen i år til vores yngste. 4 stk12 taller og et 10 tal kan vi takke studie coachen for. Alle vejledere har været dedikerede, punktlige og langt over det niveau jeg har hørt om fra lignende firmaer.

Da vores vejledere blev udvalgt, blev både studie facon, personlighed, fag og kompetencer taget i betragtning, hvilket gjorde oplevelsen til et kæmpe succes.

Også muligheden for at købe en mindre pakke og efterfølgende købe flere timer, passede perfekt til os, da vi ikke fra start var klar over hvad behovet præcist var.

Jeg kan kun sende mine varmeste anbefalinger, hvis man ønsker kyndig hjælp og er stabilt og succesfyldt forløb.

Sofie

★★★★★

Meget tilfredstillende SRP vejledning

Jeg kan varmt anbefale et SRP vejledningsforløb med Studiecoachen. Jeg fik hjælp til den mundtlige del af min SRP, hvilket var et meget værdifuldt indspark i min forberedelse. Min vejleder var altid velforberedt og engageret i at jeg skulle klare mig bedst muligt. Derudover havde jeg let ved at komme i kontakt med vejlederen, og der blev altid planlagt hvornår næste møde skulle afholdes.

Udover at hjælpe mig med de nye retningslinjer for SRP, fik jeg også hjælp til bedre at forstå min egen opgave, samt hvilke styrker og svagheder den indeholdte. Men vigtigere blev jeg undervist i hvordan jeg skulle fremhæve mine styrker og anerkende mine svagheder.

Alt i alt et meget tilfredsstillende forløb.

Emil

★★★★★

God og kyndig hjælp til dansk og SRP’en

Min søn stod ved udgangen af 2.g og manglede motivation til faget dansk. Jeg faldt over Sarah hos Studiecoachen, og igennem 3.g har min søn fulgt et forløb, hvor der er arbejdet med forståelsen af dansk, og arbejdet med de forskellige metoder, ligesom de også har snakket sammen ifm. udarbejdelsen af skriftlige opgaver.

Det har været et rigtig fint forløb, og min søn er kommet godt igennem året med en større faglighed, og står dermed bedre rustet til nye udfordringer. Vi valgte også at bruge Studiecoachen til at finde en vejleder til SRP’en, dels ifm. skriveprocessen, dels til hjælp med fremlæggelsen.

Det arbejde blev afsluttet med et flot 12-tal.

N-KBH

Copyright 2026 - Studiecoachen