Hos Studiecoachen arbejder vi med det, vi med rette kalder Danmarks bedste undervisere.
Det er ikke en floskel, men et bevidst valg. For vi tror på, at elever og studerende lærer bedst, når underviseren er fagligt dygtig og har styr på didaktik og pædagogik. At lære handler både om viden, men også om faglige metoder. Og at undervise andre er ikke et venstrehåndsjob. Det kræver viden og erfaring og lyst til at videreformidle. Og hvem gør det bedre end mennesker, der har viet deres liv til at undervise professionelt?
Vi har håndplukket disse ildsjæle, så vi med rette kan tilbyde dig og dit barn den højeste kvalitet inden for privatundervisning.
Alle vores undervisere er færdiguddannede undervisere på de videregående uddannelser, gymnasielærere eller folkeskolelærere. Derudover har vores undervisere en solid og veldokumenteret undervisningserfaring og de fleste af dem har erfaring som eksaminatorer og censorer, hvilket giver et indgående kendskab til de krav, bedømmelseskriterier og forventninger, som elever og studerende stilles over for ved prøver og eksamener.
At vi kun bruger uddannede undervisere med pædagogisk og didaktisk erfaring adskiller os markant fra vores konkurrenter, som helt overvejende benytter studerende uden formel undervisningsuddannelse. Hos Studiecoachen bliver du altså altid undervist af professionelle undervisere, der har stået på den anden side af eksamensbordet – og som ved præcis, hvad der skal til for at lykkes.
Vi er erfarne lektorer med sort bælte i undervisning, klar til at guide dig trygt og professionelt gennem dit studie.
Fagligt overskud skaber mentalt overskud
Hos Studiecoachen tror vi på, at fagligt overskud og mentalt overskud går hånd i hånd. Mange studerende oplever, at eksaminer og afleveringer hober sig op, at pensum virker uoverskueligt, eller at presset bliver for stort. Det påvirker både de faglige resultater og den mentale trivsel.
Derfor handler vores undervisning ikke kun om at forklare stoffet, men om at knække de faglige koder, skabe overblik og give dig ro og selvtillid i din studiehverdag.
Når du er hos os, er du i trygge og kompetente hænder. Undervisningen er altid målrettet dit niveau, dine mål og dine udfordringer – og leveret af undervisere, der har gjort undervisning til deres profession.
























































